Tur til Kolding
Turen startede med afgang 8.30/-35 og med 42 let grånede deltagere. I bussen uddelte Vita en pjece med program, beskrivelser af besøgsmål, fællessang og en quiz. Finn førte an ud i sangen med hæs men dog kraftfuld røst. Så var den gode stemning af gruppefællesskab etableret. Første destination var restaurant Den Gyldne Hane, der ligger lige op til Den Geografiske Have. Her stod den på rundstykker og kaffe. Således velforsynede kunne hver enkelt nu gå tur i Geografisk Have med miniby, orangeri, urtehave og dyr. Haven er generelt flot men også sine steder rustik på en god måde. Minibyen imponerer med detaljer og godt håndværk. 12.30 mødte vi igen ind på Den Gyldne Hane til en middag bestående af kalvesteg stegt som vildt med tilbehør. Derefter gik turen til Koldinghus slotsruin, hvor der specielt var en udstilling med Flora Danica. Igen havde Vita været på arbejde og sørget for en trækvogn fyldt med forsyninger: kaffekander, vundne trøfler og hjemmebagte småkager. Så var der basis for noget hygge og afslapning ved borde-bænkesæt i slotsgården. Hjemme igen ca. kl. 18 nogle gode oplevelser rigere.
